v.1 – 1980-1984

Navnet:

Felix og Peter havde spillet sammen før (også med Frede og Nils, der dukker op i v.2), og de sad en smuk forårsdag i en lejlighed i en af de mindre pæne dele af København. De havde en række gigs på hånden... men faktisk havde de ikke noget band! Og så ringede en af arrangørerne med det, der må kaldes et rigtig godt spørgsmål.

"Vi skal trykke plakater. Hvad hedder bandet?"

På bordet lå en LP med Frankfurt Blues Band – og blues bands har det jo med at tage navn efter deres hjemby – så...:

”Bandet? Jamen, øh, det hedder... Copenhagen Blues Band.”

Og det gjorde det så (og nogle syntes, at navnet var lidt højrøvet... og dem om det). Og duoen fik temmelig travlt med at finde en bassist og en trommeslager. Det tog lidt tid, før det hele fald på plads. Det var guitar, orgel, bas og trommer – en klassisk blues-kvartet.

ooOoo

Så CBB spillede en en kort tid som kvartet med løse folk (a.k.a. 'beta-versionen'), men fandt hurtigt en fast besætning med Flemming Thomsen på bas, Finn Hemmingsen på trommer, og senere også med Ditte som vokalist og percussionist. Stilen var ligepå, Chicago-blues og andre klassikere. Uden dikkedarer.

Det fungerede godt. Rigtig godt! Midt i 80'ernes synthesizer-orgie, var der tydeligvis brug for noget andet. CBB fik mange gigs, mindre og større mellem hinanden – også én til Rock Mod Racisme på Rådhuspladsen i København foran et gigantisk publikum.

Men med tiden ville Flemming tilbage til folkemusikken, og Ditte og Finn søgte også andre græsgange. Sådan kan det gå - og det generer ikke store ånder, så...

v.2 – 1984-1991

Felix og Peter havde spillet med Frede og Nils tilbage i 70'erne, og på en strand i Grækenland fandt Felix og Frede på at slå CBBs oprindelige duo sammen med Fredes 'Fritz Farmer Band' – der også trængte til frisk luft. Copenhagen Blues Band (v.2) var en realitet. Og det fungerede – over al forventning!

CBB fik et stærkt line-up med:

• Felix Falch (guitar, vokal)
• Finn Poulsen (guitar, vokal, mundharmonika)
• Peter Østbirk (Hammond-orgel, keyboards)
• Nils Bonne (bas)
• Frede Christensen (trommer, vokal)

og lidt senere:

• Charlotte Ottenheim (vokal)

… og så begyndte tingene for alvor at tage fart, med højt humør og rigtig mange gigs.

Peter mødte Charlotte i Red House Studio i Odense, og fik lokket hende med på vognen. Det var et 'match made in Heaven'. Ingen så sig tilbage.

CBB fik et helt uafviseligt nærvær og et vildt drive på scenen: Charlotte, Felix og Finn var en særdeles sprælsk (læs: 'ustyrlig') front-line, og de havde Peter, Nils og Frede lige i hælene. Det blev – kort sagt – et fantastisk team. Og med Ole Herltoft som lydmand og Morten Lauritzen som hyppig gæst på sax, var der bare ikke et øje tørt.

Repertoieret var nye fortolkninger af klassiske blues-numre, suppleret med eget materiale, især fra Finn, Frede og Felix.

Grunden var lagt til bandets (første?) glansperiode. Før CBB havde ingen danske bands spillet flere gange på 5-ørens store friluftsscene. Første gang var CBB på plakaten med Meat Loaf foran et fantastisk publikum. Anden gang...?

Og Montmartre, Musikcaféen i Magstræde, Loppen, Mojo, Umatic – og hvad det altsammen hed. Og mange gange! Og over hele landet. Jylland fra nord til syd (men sjovt nok har CBB aldrig spillet i Aarhus). Og i Norge. Spillesteder, alskens skoler og gymnasier, større, private arrangementer . Bølgerne gik højt, og kedeligt var det bestemt ikke!

I de år var lighterne aldrig langt væk. CBB var blevet et af Danmarks allerstærkeste, mest medrivende live-bands.

Gary Moore's 'Still Got The Blues' blev et kæmpe hit i 1990... og så var blues pludselig mainstream! Og CBB sprang jo ikke bare på toget, det var et af lokomotiverne – og det kunne man høre! Blues skal spilles fra hjertet, og det havde CBB jo allerede gjort i 10 år. Bandets resonans med publikum blev bare bedre og bedre.

Det var hektisk - og det var sjovt!

Men man skal stoppe, mens legen er god. CBB spillede sin sidste koncert med v.2 – igen på 5-øren – i sensommeren 1991 foran et kæmpe publikum. Zap Zap og Mats Ronanders Blues Band lagde ud, og så fyrede CBB for alvor op under fyrretusind glade mennesker. Og så var der varmet op til ingen ringere end B.B. King – så det var en værdig afslutning. Men...

(... dét hold blev jo legendarisk - mere om det senere.)

En slags intermezzo – 1992-2012

Unægteligt et temmelig langt 'intermezzo', men alle holdt sig varme i andre sammenhænge. Og presset for at få CBB på scenen igen forsvandt aldrig (med resultat, som vi nu ved).

Og faktisk blev der spillet en del koncerter. Ikke altid med helt den samme besætning – somme tider en anden trommeslager, måske en anden keyboard-spiller. Men spillet blev der!

Peter boede (og spillede!) i Østafrika i 2000-2008 – men på forunderlig vis faldt en del af CBBs gigs sammen med besøg i Danmark, så så stor var afstanden heller ikke.

v.3 – 2012-2020

I 2012 begyndte det hele for alvor at samle sig igen. Med tre af 'de gamle' (Felix, Frede og Peter), nu med den altfavnende Henrik Mathiessen på bas. Og det swingede – det kunne jo ikke andet. Så der var ingen vej uden om: CBB må i gang igen.

For en tid kom Steen Svare til, med sin insisterende slide-guitar, og det var også rigtig sjovt. Bandet fandt en ny version af sit tætte, legende og jammende udtryk... og det gik rent ind.

Så var CBB tilbage i sit oprindelige kvartet-format (se v.1): guitar, orgel, bas og trommer. Og så alligevel ikke helt, for gamle venner var jo altid velkomne. Ikke mindst var Finn Poulsen (fra v.2.) tit med. Og Jakob Kragh fra Smalltown Blues Band var også rigtig tæt på.

I løbet af 2018/19 fik CBB sammen med de gamle venner fra Smalltown Blues Band nærmest skabt en ny tradition. Fire dobbelt-koncerter på Bartof Station på lidt over ét år. For stuvende fulde huse. Det var sjovt, afslappet, med masser af god blues. Intet under, at konceptet slog an. Og hvem siger, at der ikke kommer mere.

Spilleglæden var - og er - i højsædet. Inspirationen kom mange steder fra: Allman Bros. Band, Robert Cray, Little Feat, sydstatsrock, country, Chicago-blues. Egne numre gled ind i repertoiret ved siden af cover-versioner. Man kunne ikke altid høre, hvad der var hvad, men det hele var umiskendeligt CBB!

Der er jo dem, der mener, at blues kun kan spilles på én måde. 'Blues-politiet' har alle dage set lidt skævt til CBB (og dem om det). Men med et repertoire, der også henter inspiration i country, sydstatsrock, reggae, latin og meget mere, afsøger CBB – som så mange andre bluesbands – altid grænserne for genren. Altid med samme, fremadlænede og danseglade energi.

Det er insisterende, tight, inderlig... og lidt uforudsigeligt.

OG HVAD SKER DER SÅ?

v.??? – 2020-...

Midt i corona-krisen kommer Charlotte så og siger, at v.2 ikke fik rundet ordentligt af! For 30 år siden, altså! Vi må lave et album... nu! Og ja, v.2 er jo legendarisk, men efter 30 år...?

Charlotte har set rigtigt - hele det oprindelige hold er med på idéen! Fra det første gensyn er energien uafviselig. Pludselig er 30 år ikke så lang tid.

Alle ved, at det her bliver noget helt særligt!

Og flere gamle venner – Ole Herltoft, med sit fine øre, Søren Schou, med sit drive på percussion, og Søren Hansen, der har drevet sit firma, Megasound, gennem alle årene – er også med!

V.2 (eller hvad vi nu skal kalde den) optræder for første gang i 30 år sammen live, da de 18.-19. juni '21 giver to fantastiske koncerter for fulde huse på Bartof Station i København.

Bluesnews.dk skrev bl.a.

"Koncerten med Copenhagen Blues Band blev en fest for et genforenet orkester, for et genåbnet spillested og ikke mindst for et modtageligt og begejstret publikum."

Bluesnews.dk, 23.6.21

Læs hele anmeldelsen her

Det tog voldsomt lang tid at lave det album, men i april '22 var den der endelig!

Come a Little Bit Closer, fjorten sange - næsten alle nye - kan nu købes på CD og streames på alverdens tjenester.

(Link til køb, streaming og anmeldelser på forsiden.)

Det blev selvfølgelig fejret med manér, med et herligt release party på Bartof Station den 22. april '22.

En fantastisk aften, der satte et smukt - foreløbigt - punktum for et langt, smukt forløb!

Det er næsten magisk – en smuk historie om musik, der holder, venskaber, der holder... og et band, der bare vil!

Og band'et ruller videre. I begyndelsen af '23 slutter Bjarne Madsen sig til holdet med sin fine slide, dobro og vokal. Og bandet udgiver yderligere seks originale numre under titlen 'I'm Not In a Hurry'

Den 9. juli '24 spiller CBB ved Mindeankeret i Nyhavn som en del af Copenhagen Jazz Festival... for tredie gang. Og den 3. august spiller bandet på Femø Jazz Festival... for første gang.

Så hvad nu...? Tjah...

v.1 - Felix, Finn, Flemming, Ditte og Peter

v.2 - Nils, Peter, Felix, Frede, Charlotte og Finn

v.2 - Frede,  Felix, Charlotte, Nils, Peter og Finn

v.3 - Henrik, Frede,  Felix og Peter

Finn (tv.) og v.?: Peter, Frede, Charlotte,  Felix, Søren  og Nils